Helbrederen.dk

Velkommen Profil Om behandlingen Fysiske rammer Spørgsmål og svar Etik og lov Kontakt

Profil

Mit medfødte talent for healing opdagede jeg som 11-årig.

Talentet løber på min fars side af familien, hvor min farmor var den sidste der havde det i stærk grad.

Fra jeg opdagede mit talent og frem til nu har jeg lært meget, både om mit talent, og om anatomi og sygdomslære.

De talenter jeg har arvet gør mig lidt groft sagt i stand til at forårsage visse umiddelbare ændringer i mig selv og i andre mennesker. Disse evner sætter mig i stand til at gøre noget ved en lang række lidelser som ellers kan være svære at gøre noget ved.

Ofte sker det at folk bliver forbavsede over at tingene ikke er sværere at gøre noget ved, end de viser sig at være. Til det plejer jeg at sige, at det rigtige værktøj til det rigtige arbejde, gør opgaven simpel.

En glasskærer er ikke ret god til at slå søm i med, og en hammer er ikke god til at skære glas... Så den opgave der for dem med én slags værktøj forekommer svær eller umulig, kan være simpel og ligetil for dem med noget andet værktøj.

I dag arbejder jeg på fuld tid som healer, og har i den sammenhæng den fornøjelse at få hjulpet rigtigt mange mennesker.